KONTAKT MIG ENDELIG 


Der kan være mange spørgsmål, der melder sig, når man overvejer om psykologbehandling er vejen frem - for en selv eller for ens barn og ens familie. Du er altid mere end velkommen til at kontakte mig og få en uforpligtende snak - enten via kontaktformularen her, per mail eller telefon.


OBS - vær opmærksom på at kontaktformularen samt min mailadresse ikke er krypteret. Jeg anbefaler derfor, at man undgår at skrive personfølsomme oplysninger heri. I stedet kan bruges mit online bookingsystem via hjemmesiden her. Når du opretter en profil, kan du sende mig beskeder i systemet - disse er vil være krypteret og sikre. 


Jeg kan være svær at fange på telefonen, da jeg oftest sidder i en konsultation. Prøv endelig alligevel og tager jeg ikke telefonen, kontakter jeg dig indenfor 24 timer.


Jeg ser frem til at høre fra dig.

 
 
 
 
 

Hvor længe varer en konsultation?

I skal regne med, at en konsultation kan vare mellem 55 og 75 minutter, alt afhængigt af, om jeg blot har barnet/den unge inde i samtalen eller deler samtalen op i børne- og forældertid. Jeg sigter efter at samtalen varer 55 minutter og er hele tiden opmærksom på barnets eller den unges energi-niveau, da alt over en time - og nogle gange under en time, kan være længe at arbejde, med det, der er svært. Er vi midt i en vigtig afrunding, og er der endnu energi og mod på arbejdet, afslutter jeg ikke brat efter 60 minutter, men har et kvarters buffer, der ofte kan blive vigtig af have.


Tilskud

Hvis I er medlem af Sygeforsikringen "Danmark" i gruppe 1, 2 eller 5, kan I få tilskud til vores konsultationer. Jeg indberetter automatisk udgiften, og så får I tilskuddet gennem Danmark. 

Mange andre private sundhedsforsikringer - også gennem arbejdspladser, tilbyder fuld eller delvis dækning af psykologsamtaler til børn og unge. Det er værd at undersøge. 


Man kan desværre ikke bruge en lægehenvisning hos mig. 

Afbud

Bliver du forhindret i at komme til en aftale, kan du ringe eller skrive til mig senest 24 timer før vores aftale. På den måde kan jeg nå at give din tid videre til en anden.


OBS: Ved for sent afbud opkræves et gebyr på halvdelen af prisen for en konsultation. Ved udeblivelse opkræves aftalens fulde pris.

Hvor henne?

Samtalerne foregår i det gamle Tinghus, også kaldet Work2gether på adressen Tinghusgade 43, 5700 Svendborg. Der er flere muligheder for parkering i området - både betalingsparkering foran Work2gether og gratis parkering ved Midtbyhallen og Biblioteket, begge i kort gå afstand til Work2gether

Betaling

Jeg sender en faktura efter vores konsultation, som betales med bankoverførsel.

Eftermiddagstider

Det er desværre begrænset, hvor mange eftermiddagstider jeg har efter kl. 14.00, og man skal derfor forvente, at de fleste af vores aftaler ligger i tidsrummet 9.00-13.00. I dette tidsrum vil børn og unge få mere ud af vores konsultationer, da energiniveauet er et andet end om eftermiddagen. Der kan være gode grunde til, at det er særligt vanskeligt at komme herind om formiddagen, og i de tilfælde vil jeg selvfølgelig være behjælpelig med at finde - når det er muligt - en eftermiddagstid. 


PRISER pr. 1/8-2025


Konsultation med barn i klinikken


kr. 950,-



Forældrekonsultation (75 minutter)


kr. 1150,-



Online eller telefonisk konsultation


kr. 850,-



Forældre eller unge på dagpenge, SU, kontanthjælp og lignende


kr. 850,-



Deltagelse til netværksmøde på skole eller i daginstitution


kr. 1550,-