Psykolog for børn, unge og familier

Jeg tilbyder psykologsamtaler til børn, unge og familier i hyggelige rammer i Svendborg

Natascha Riva

Velkommen til 


I det nedenstående kan du se en oversigt over nogle af de problematikker, jeg kan hjælpe jer med. Hvis I sidder med en anden problematik, som ikke fremgår af min liste her, må I endelig kontakte mig og høre, om det alligevel skulle være noget, jeg kan hjælpe med

Angst og bekymringer

Hvordan ved jeg, om mit barn har problematisk angst? Hvordan føles angst? Hvilke angstsymptomer skal vi være opmærksomme på? Og hvis det er angst, hvad kan vi så gøre, og hvornår skal vi søge hjælp? Det er typisk den slags tvivl og spørgsmål, man går med som forælder, når ens barn udviser angstsymptomer. Det er alle vigtige og relevante spørgsmål, som jeg gerne vil hjælpe med at svare på.


Jeg har flere års praksis erfaring med behandling af angst, herunder separationsangst, social angst, panikangst, selektiv mutisme og generaliseret angst samt specifikke fobier som fx. angst for hunde, angst for opkast (Emetofobi), edderkopper og elevatorer.






Sorgbehandling

Sorg er ikke en sygdom, men det gør uendeligt ondt.

At blive ramt af sorg er en naturlig reaktion på det at have mistet én man holder af. For børn og unge er tabet af en fx forælder en helt særlig sorg, fordi børn og unge stadigvæk har enormt meget brug for den støtte og omsorg ens far eller mor giver.


En undersøgelse lavet af Egmont Fonden viser, at over 40 % af de børn og unge, som har haft alvorlig sygdom eller død helt tæt inde på livet, skjuler deres sorg for forældrene. Mere end to ud af tre taler aldrig eller sjældent med andre om, hvordan de har det. For nogle børn kan det være en støtte at tale med en udenfor familien om dette tab; én der ikke er følelsesmæssigt involveret.


En følelse af sorg kan også komme af et opbrud af familien i form af skilsmisser, som på mange måder er en omvæltning for både børn, unge og forældrene. 


Læs evt. mere på Børn, Unge og Sorgs hjemmeside - her er også mulighed for telefonisk rådgivning:

https://erduokay.dk/?gclid=CjwKCAiAh_GNBhAHEiwAjOh3ZP4oG7_eG3RSHUKB7UHXDKHirIhoi5DbM6MIgo-j6QOG6q6WeOZnEBoCw0sQAvD_BwE

Selvværd

Mange børn og unge er udfordret af lavt selvværd, hvilket kan påvirke deres generelle trivsel. Lavt selvværd og mistrivsel kan i slem og langvarig form føre til negative copingsstrategier som selvskade af forskellig slags, herunder cutting, spiseforstyrrelser, misbrug af rusmidler, selvisolering.


Et godt selvværd bliver særligt opbygget af os forældre - men nogle gange, er det svært at vide, hvordan man bedst understøtter det sunde selvværd. Ligeledes kan barnet eller den unge få værktøjer og øvelser, der kan minde barnet og den unge om sit værd, og bekræfte dette værd.

Forælder- og familierådgivning

Familierådgivning kan være en god løsning for jer, der oplever vedvarende udfordringer med jeres barn og ikke føler, at I på nuværende tidspunkt har værktøjerne til at håndtere udfordringerne på en konstruktiv måde.


Familie/forældrerådgivning kan omhandle vedvarende udfordringer ved kravsituationer, søskendekonflikter, problematiske vredesudbrud og generelt udfordrende familiedynamikker. 


Ved konkrete og afgrænsede spørgsmål som omhandler børn, kan jeg til enhver tid anbefale at kontakte Forældretelefonen. Læs evt. mere om Forældretelefonen her:

https://bornsvilkar.dk/det-goer-vi/foraeldretelefonen/?gclid=CjwKCAiAh_GNBhAHEiwAjOh3ZIVE5R-A-gEw14M5NAY_xmvhGcEyYgZOxoj44EaNTTREIVFeajfHchoCfCEQAvD_BwE

Skolevægring

Skolevægring er ikke en officiel diagnose, men en faglig samlebetegnelse for det forhold, at et barn over længere tid har markant fravær fra undervisningen i skolen. Årsagen til skolevægring kan være flere ting, men en typisk årsag er angst, herunder social angst; seperationsangst og præstationsangst. Derudover kan det skyldes at barnet har socialkognitive vanskeligheder, eksempelvis ADHD, autismespektrumforstyrrelse eller lignende.


Skolevægring er et komplekst fænomen og behandling af skolevægring kræver typisk at alle parter omkring barnet; familie, skole og evt. fritidsordning arbejder sammen om en fælles plan. Udover dette samarbejde har mange børn med skolevægring behov for samtaleterapi - fx hvis barnet døjer med angst. I denne behandling er forældre aktive aktører i behandlingen og skolen kan inddrages i strategier og metoder, så barnet kan støttes i bruges af disse på skolen. Jeg tilbyder min hjælp til dette samarbejde med skolen, hvis det synes hensigtsmæssigt og gavnligt. 


Hør evt. psykolog Rasmus Alenkjærs podcast om skolevægring:

https://www.alenkaer.dk/podcast/tag/skolev%C3%A6gring

Udtalelser fra tidligere klienter

At gå hos Natascha med min datter har været en meget tryg oplevelse. Natascha er god til at hjælpe min datter med at visualiserer hendes problemer, så både min datter selv, lærerne og jeg i fællesskab har kunnet hjælpe min datter.


- Mor til pige på 12 år

Det var en dejlig første samtale vi havde med Natascha i går, hun er rigtig sød og dygtig til at tale med børn. Derfor vil vi meget gerne fortsætte i et forløb. Vi har en meget god fornemmelse omkring forløbet, og som en lille note, vil jeg gerne fortælle, at vores dreng faldt i søvn i går aftes, helt af sig selv og uden angst. På forhånd tak og vi glæder os til at komme i gang.


- Mor til dreng på 9 år

Natascha har været en god hjælp og støtte til vores datter på 12 år. Hun har hjulpet med at få styr på tankerne, og sætte ord på følelser som kan være svære at håndtere. Desuden gav Natascha vores datter gode opgaver og redskaber til at få komme over de forhindringer, der kan være i forbindelse med angst. Altid på vores datters niveau og i hendes tempo. Vi føler hun har været en god hjælp, og at hun kunne konkretisere temaer og udfordringer, så de blev nemmere at klare og overkomme.

Alt i alt kan vi varmt anbefale Natascha til andre børn og unge med angst.


-  Forældre til pige på 12 år

Det har været utroligt godt, lærerigt og trygt at komme hos dig og snakke med dig. Dagen i dag, efter vores samtale, har været god, og været med til at give mig lidt ro, og accept af, at det er i orden at følelserne og hjernen ikke altid arbejder sammen.


- Kvinde på 35 år

Vi var meget bekymret for, om vores dreng overhovedet ville kunne åbne op overfor andre voksne og dermed profitere af et psykologforløb. Men Natascha har en helt særlig evne til at gå i øjenhøjde og skabe en tryg forbindelse. Natasha blev derfor hurtigt den ekstra fortrolige voksne, som vi havde så meget brug for i den periode, hvor tingene så allermest sort og svært ud. Med sin legende og opfindsomme tilgang i samtalen blev alt det svært forståelige langt mere forståeligt, og vores søn gik ofte derfra med en følelse af at være lidt mere sej og modig, end før han kom ind til konsultationen.


I netværksmøder med skolen oplevede vi som forældre desuden en stor tryghed ved Nataschas deltagelse. Hun havde et super godt blik for at stå på vores søns side, og tale hans sag, og samtidig være superviserende overfor lærerteamet og komme med professionelle input til det videre forløb.


Vi kan på det varmeste anbefale Natascha.


- Mor til dreng på 8 år

Vi oplevede at Natascha meget hurtigt fik skabt en god kontakt til vores datter, som gjorde vores datter følte sig tryg og forstået i samtalerne. Hun så frem til samtalerne med Natascha, for det betød meget for hende at være i et trygt rum, hvor der blev lyttet til hende. Efter forløbet med Natascha er både vi og vores datter mere opmærksomme på hvad der kan udløse angsten. Derudover kan vi stadig arbejde med de konkrete værktøjer til at håndtere angsten, som hun lærte i forløbet.


- Forældre til pige på 14 år

Efter tre af vores datters bedsteforældre døde, var hun mest tæt med den sidste, som døde langsomt af kræft. Dette tog ekstremt hårdt på vores datter, og gjorde hende indelukket, og vi mærkede at noget var anderledes.

Vi kontaktede Natascha, som var helt igennem fantastisk, og hjalp vores datter med hendes sorg og angst.

Det var meget hurtigt, der var en fantastisk kemi mellem Natascha og vores datter. Vores datter fandt hurtigt tryghed ved Natascha og vi gennemgik et forløb, hvor individuelle samtale og løsninger på, hvordan man kan skiller gode og dårlige tanker ad.

De individuelle samtaler blev vi som forældre indvilget i og kunne dermed bruge samme værktøjer og hjælpe vores datter, når de dumme tanker kom til hende.

Vores datter har haft stor glæde af et forløb ved Natascha og vi savner hende så meget i København og kører gerne til Svendborg, hvis vores datter for behov for en ekstra samtale hos en børne-/unge psykolog.


I dag er vores datter ved sig selv, og det er Nataschas skyld.


Vi sender Natascha vores varmeste anbefalinger.


- Forældre til pige på 11 år

Jeg synes det var rigtig godt og meget hjælpsomt for mig. Jeg fik massere af tips og tricks på hvad jeg kunne gøre når mine (angst)anfald er på vej og når de kommer.


- Pige på 14 år

Min datter sagde på vej ud af konsultationen, at hun håbede snart, vi skulle besøge dig igen :-) Så det var bestemt en succes, og du er super god til at nå ind til hende.


- Far til pige på 8 år


Jeg elsker vores samtaler, fordi jeg føler at du lytter og forstår.


- Pige på 13 år


Hvad skal jeg gøre, for at få en samtale hos børnepsykologen

Gå direkte til online booking eller kontakt Natascha via Terapeutbooking eller kontaktformularen