Min primære tilgang er kognitiv adfærdsterapi, hvilken jeg har flere års erfaring med. Derudover inddrager jeg teknikker indenfor legeterapi, narrativ terapi og systemisk terapi, hvor jeg inddrager barnets primære netværk - forældrene, men nogle gange også søskende og skole/daginstitution, i behandlingen.

Kognitiv adfærdsterapi er en veldokumenteret, videnskabeligt baseret og effektiv behandlingsform. I kognitiv adfærdsterapi lærer børn og unge helt konkrete strategier, som vil hjælpe barnet til at overvinde og håndtere forskellige følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer i hverdagen – og forældrene inddrages aktivt i forløbet. De kognitive og adfærdsmæssige teknikker præsenterer jeg typisk på en legende måde - afhængigt at barnets alder. Det kunne fx være ved at inddrage bamser, figurer, tegning, sandkasse, modellervoks og rollespil i forklaringen samt i udøvelsen af teknikkerne.

Kognitiv adfærdsterapi er særligt velegnet til børn og unge, fordi metoden er konkret og struktureret. Det appellerer især til børn og unge, at der ikke er så meget fokus på udfordringerne, men derimod mere på at lære nye færdigheder og strategier, som gør det nemmere at overvinde, løse og mestre de forskellige udfordringer, som barnet oplever i hverdagen.

Kognitiv adfærdsterapi til børn og unge er baseret på de samme problemløsningsstrategier, som voksne lærer at kende i kognitiv terapi. Der er derfor god grund til at antage, at børn og unge som lærer disse strategier at kende tidligt i livet, har god gavn af og kan bruge disse strategier i mange forskellige situationer frem over i livet.

Hvad kan I forvente i samtalen hos mig?

Først og fremmest er det vigtigt for mig at skabe tryghed for barnet eller den unge, da tryghed og tillid er forudsætningen for, at vi sammen kan skabe de forandringer jeres barn og I har gavn af. Børns vigtigste kilde til tryghed er deres forældre, som derfor altid vil indtage en central plads i vores forløb enten direkte eller indirekte. Trygheden skaber jeg blandt andet ved, at du eller I forældre, er til stede i samtalen indtil barnet føler sig klar til at være alene med mig. Nogle børn og unge ønsker at være alene med mig fra start af - og så er det sådan vi gør, men andre har behov for, at du deltager i en eller flere af vores møder. Jeg vil næsten altid starte med at høre lidt ind til, hvem barnet er - uafhængigt af de ting, der udfordrer, samt til barnets interesser, for at skabe et ståsted, hvorudfra vi kan begynde at tale om det svære. 

Som tidligere beskrevet, inddrager jeg legende elementer i mine samtaler med de yngre børn, da leg er en effektiv vej til læring og udvikling. Et eksempel kan være, at vi leger, at Bamsefar skal udfordre sin drilleangst - højdeskræk, der forhindrer ham i at komme op i det høje hus, hvor Bamsefars gode veninde, Bamseline, holder fødselsdag. Hvordan kan han mon udfordre drilleangsten? Sammen med barnet, finder jeg løsninger til Bamsefar - og de fleste børn kommer hurtigt frem til, at Bamsefar bliver nød til at øve sig på det, der er svært - altså gradvist at komme højere op, indtil højdeskrækken er helt væk. Derind i kan vi tale om, hvilke værktøjer Bamsefar kan bruge undervejs, når drilleangsten kommer og gør ham bange - og her er detektivtænkningen (kognitiv omstrukturering) et glimrende værktøj eller "våben" mod drilleangsten. Dette er blot eksempler på, hvordan legende elementer og sprogbrug kan gøre kognitiv adfærdsterapi nemmere for børn at forstå og sjovere at bruge. 

"Et barn er ikke en øde ø"

"There is no such thing as a baby," formulerede den engelske børnelæge og psykoanalytiker Donald Winnicott. Med det mente han, at når vi kigger på et barn, kigger vi samtidig på et barn i en bestemt relation og ikke udelukkende på barnet selv. Det er altså vigtigt at se på barnet i de sociale kontekster, det indgår i, for til fulde at forstå problemernes karakter. 

Jeg vil veksle mellem at invitere barnet;  forælder/forældre og jer alle samlet, ind i konsultationen.

Børn er relationelle væsener. Børns trivsel og udviklingsmuligheder handler ofte om, hvordan barnet har det i sammenhænge med andre. Jeg har derfor sjældent forløb alene med børn. Det er min overbevisning, at barnet ikke er i stand til og ikke skal skabe forandringerne alene - barnet er afhængigt af jeres hjælp. Det ses ofte, at det ikke nødvendigvis er i kontakten mellem terapeut og barn, at den største hjælp er at hente for barnet, men i stedet i kontakten til og støtten fra barnets vigtigste voksne. At blive set og forstået af de vigtigste voksne er mere effektfuldt end at blive forstået af en professionel, fremmed voksen. Derfor ser jeg det også som værende min ypperste opgave at hjælpe jer forældre til en ny indsigt i jeres barns reaktionsmønstre.

Når jeg arbejder med unge mennesker, vil jeg ligeledes inddrage jer forældre, da I stadig spiller en vigtig rolle i forhold til jeres barns trivsel, men denne inddragen vil ske i mindre grad - afstemt med, hvad den unge og I forældre, har behov for. 

Jeg er altid lydhør overfor, hvad I tænker, jeres barn har behov for, da I kender jeres barn bedst og er eksperterne i jeres barns liv.